Læs mere om maden på Værftets Madmarked!

Jakobsen Pita

Når pita ikke bare er pita

Malene Brandt og Rene Jakobsen havde i mange år savnet et alternativ til Pita-kebab i København. Derfor tog de sagen i egen hånd og startede i 2016 Jakobsen Pita i en lille pølsevogn på Dronning Louises Bro på grænsen mellem Nørrebro og Nørreport.

Pølsevognen blev hurtigt et hit og næsten lige så hurtigt udskiftet med en specialbygget foodtruck, hvorfra de kunne lange de friskbagte pitabrød med flammegrillet kød eller halloumi-ost over disken i hele Danmark.

Jakobsens Pita laver de lækreste pitabrød med flammegrillet oksefilet, lammekølle, kyllingefilet & halloumi-ost.

Det er en gorumethotdog med en pølse er en blanding af lækkert vildt kød, chili og cheddar alt sammen grillet til perfektion. 

Alt kød i både pitabrød og hotdogs bliver leveret fra et lille svensk, økologisk landbrug med fritgående dyr, og kvaliteten er altid er i top.

Du kan også få en sprød Pitabowl, hvor der er endnu flere grøntsager, og hvor pitabrødet er blevet skiftet ud med perle-couscous vendt i persilleolie.

Du kan vælge mellem fire forskellige dressinger og en skov af forskelligt tilbehør, der dog alt sammen har det til fælles, at det følger årstiden og derfor varierer i forhold til sæsonen. 

Hvis du selv kunne tænke dig at prøve kræfter med Danmarks bedste pitabrød, så stik hovedet forbi.

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Pandekage hytten

Crepes; traditional taste of france

Mira har efter kun 10 måneder i Danmark taget det store skridt og har overtaget stadet Pandekage Hus efter hendes kæreste Victor, der nu udlever sin drøm i Godfather Ribs.

Inspirationen og passionen, kommer fra Miras tid i Frankrig, men passionen for crepes og lækre vafler kommer fra mere end bare maden.

For som Mira selv siger, handler det lige så meget om glæden og smilet, som hun får fra børnene, når de ser hendes madpandekager og desserter.

Den store kærlighed til børn og deres glæde er hver dag en drivkraft for Mira, der ikke er sen til at ‘dikke-dikke’ de mindste og lade de største skræddersy deres favorit pandekage.

Alle ingredienser hos Pandekage Hus er naturlige og alt mad er, så vidt muligt, hjemmelavet og fyldt med kærlighed, glæde og passion.

De voksne elsker Miras madpandekager (specielt laksen er populær), børnene er vilde med de søde og lækre dessertpandekagen med jordbær, banan, is og chokoladesauce (nogle af den går ’all in’ og beder om tivolidrys eller marshmallows
også)

På Værftets Madmarked er vi virkelig glade for at have en så passioneret og dygtig CrepeQueen som Mira.

Har du været forbi? Hvis ikke, er det på høje tid.

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Arabi-food

Syrisk tapas og andre specialiteter

Reem tvivlede ikke et øjeblik på, at drømmen kunne gå i opfyldelse, da hun i 2018 startede Arabi Food som resultatet af et integrationssamarbejde mellem Helsingør Kommune og Værftets Madmarked.

Og hendes tiltro holder stik! Efter små 2 år med Syrisk tapas i en lånt vogn, var Reem klar til at tage næste skridt og husbonden Yusuf var ikke sen til at bakke op om Reems drøm; At opbygge et fast stade og udvide menukortet.

I foråret 2020 blev al sparsom fritid brugt på at bygge stade, finde leverandør til de helt rigtige råvarer, lave mad, smage og justerer. Resultatet kan du både dufte og smage.

De små skønne Syriske tapas du stadig kan købe, men du har nu også muligheden for at smage original Sish Kebab og friske velsmagende falafler.

Med sig i bagagen har Reem krigsoplevelser og flugt, men det smager man bestemt ikke i hendes mad.

Det er hjemmelavet varme, selvtillid og kærlighed i absolut verdensklasse

Et nyt kapitel for værftets historie er begyndt, vi glæder os til at dele det med jer.!

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

FT Gastrogrillen The Shack

Ko og gris

Morten, som ejer The Shack, har masser af erfaring med sig. Han har arbejdet som kok og køkkenchef hele sit liv. Han forstår derfor, hvordan gode råvarer skal behandles og laves fra bunden. 

Men livet i et køkken, uden specielt meget kundekontakt, blev for kedeligt for den glade og udadvendte Morten. Han skal ud og snakke, kunne lave mad af kvalitetsvarer fra bunden og få lov at vise sit produkt frem. 

I 2015 fik Morten så øjnene op for Street Food. Her startede han en Foodtrucken Gastro Grillen og blev i 2017 en del af Værftets Madmarked med The Shack. 

Madlavning er Mortens store passion. Derfor sætter han også en ære i selv at lave alt fra bunden. Rødkål, mayonnaise, kød og agurkesalat. Alt undtagen brød og pommes frites er hjemmelavet. Dette gøres for at få den bedste smag frem uden alle tilsætningsstofferne. Alt kød er dansk eksport kød af allerhøjeste kvalitet. 

De gode råvarer og en dygtig kok med passion har betydet, at maden på The Shack får kunderne til at komme igen og igen. 

Flæskestegssandwichen er med i Helsingør Dagblads liste over ‘117 ting du skal opleve i Helsingør’ og Brisket burgeren også kaldet NY Cut, er med i Danmarksmesterskaberne i burger. 

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Gustoso

Italiensk, når det er bedst

’Klassisk er bedst’. Dette er Bobbys motto når han dagligt langer lækre, klassiske, italienske retter henover disken hos Gustoso.

Bobby og Loveleen er søskende og startede i 2008 et italiensk restaurant-koncept, da de boede i Spanien. I 2015 kom de til Danmark og havde et ønske om at videreføre deres helt store passion; Italienske klassikere.

Hos Gustoso får du stenovnsbagt pizza og pasta som italienerne laver det. Gode, sunde råvarer der bidrager med intense og genkendelige smage, er sikre vindere hos Bobby og Loveleen.

Trods deres indiske opvækst brænder søskendeparret for at kokkererer på italiensk og dele deres glæde og kulinariske kunnen med hele verdenen. Og hvor ellers end på Værftets Madmarked vælger man så at slå sig ned?

Med en far som er uddannet kok, er de begge opvokset i køkkenet og deres kærlighed for god mad er derfor stor og uendelig. Netop derfor har de valgt at gå samme vej og glæder sig til at tage godt imod je

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Suki Ramen

Japansk fusionskøkken

Xiafang kom til Danmark fra Kina for 12 år siden. Hun kom til Danmark for at studere, men blev forelsket i stedet og startede i 2018 Suki Ramen på Værftets Madmarked. Med familien i Kina arbejder Xiafang for at skabe en ny tilværelse i Danmark sammen med sin søster. Noget, der betyder hårdt arbejde og et stort afsavn til familien. 

Suki Ramens mission er at sprede budskabet om asiatisk mad. Maden er nemlig både velsmagende, farverig og med sunde råvarer. Det er en af de ting, som Xiafang værdsætter og har taget med sig fra sin tid som kok på flere forskellige japanske restauranter igennem de seneste 12 år.

En af de ting Xiafang værdsætter ved Værftets Madmarked er atmosfæren og kunderne. Søde og glade kunder, der hygger sig i rare omgivelser – det er balsam for sjælen at være en del af. De positive og tilbagevendende kunder, er noget af det, der driver Xiafang og giver hende selvtillid og tryghed selvom hun er langt væk hjemmefra i en anderledes kultur. 

Frisk, asiatisk, sund mad er nøgleordene hos Suki Ramen.

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

The Fish Project

Seafood, seafood and seafood

I rækken af præsentationen af vores skønne stader, er turen kommet til The Fish Project.

Her får du en version af den klassiske fish’n chips, lavet på friske danske torskechunks dyppet i friskrørt beerbatter, spødstegt og serveret med hjemmelavede sauce tatar og perfekt stegte gyldne pommes frites. Det er nærmest som en bid af Storbritannien, bare bedre!

Stuntmanden Marius og forretningskvinden Alexandra, står bag The Fish Project og som de selv udtrykker det, så er deres mission at skabe den bedste fish’n chips der findes på et dansk Streetfood marked. 

Alexandra og Marius har mange jern i ilden med ikke færre end 6 forretninger rundt omkring i Danmark og derfor er det deres partner Bianca du møder (eller kan høre) på Værftets Madmarked.

Bianca har været med siden 2017 og inden da studerede hun musik, som er hendes helt store passion. 

Da Bianca kom til Danmark, fik hun hvad hun selv beskriver som sin nr. 2 familie i Alexandre og Marius. De troede på hende og gav hende ansvar, trods den meget unge alder. 

Bianca siger med et beskedent smil at gæsterne er forelskede i The Fish Project og derfor kommer igen og igen. Hemmeligheden er, at fisken altid skal være frisk, servicen skal være i top og kokkene dygtige og passionerede. Retterne er originale og du kan få klassiske Fish’n chips, hummerhaler og en mixed plate med lidt fra hele staden.

Og når dine retter er færdige til afhentning i stadet, er du ikke i tvivl; Biancas stemme kan vække en sovende på flere kilometers afstand 📣

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Ristet Rug

Et sundt og knasende måltid med masser af smag

Deres specialrugbrød af fuldkorn og grøntsager med lækkert fyld giver dig et sundt og knasende måltid med masser af smag. Du vil ikke tro dine egne smagsløg, så godt er det.

RISTET RUG er ejet af Anne og Leif, to akademikere med en god idé de fik efter at have rejst og boet i Sydøstasien og oplevet de spændende og fleksible foodtrucks i gadebilledet.

Fluks byggede Leif en gammel ladcykel om og ugen efter stod de på Dr. Louises Bro i København og solgte et helt nyt og dansk produkt, lavet med hjertet og respekt for miljøet – og både danskere og turister tog overvældende godt i mod det varme rugbrød.

Der er løbet meget vand under broen siden og sidste nye skud på stammen er altså et stade her på Værftets Madmarked. Men det stopper med garanti ikke her, for Anne og Leif er på en Rugmission! De vil minde os alle om, at brød lavet på rug er perfekt som nærende og smagfuld gademad.

Fra deres stade på Værftets Madmarked serverer de Ristet Rug hele året rundt. Ristet Rug passer til alle anledninger og alle årstider.

Og så er Anne og Leif spækket med omtanke: RISTET RUG har sølv (60-90%) fra ’Det økologiske Spisemærke’, og de arbejder konstant på udvikling og forbedring for ’Man kan sagtens være grøn uden at gå på kompromis med smag og kvalitet’ som de siger.

Godt mantra, der giver god mening for RISTET RUG, for Værftets Madmarked og for vores allesammens jord.

RISTET RUG har vundet prisen som det mest bæredygtige streetfood og er meget optaget af at mindske madspild, genbruge ressourcer og tage gode valg på alle områder i firmaet.

På Værftets Madmarked er vi fulde af ’imponade’ og glæder os i den grad til at byde RISTET RUG velkommen ombord.

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Varnada

Indisk streetfood

Søskendeparret Bobby og Loveleen ejer sammen med deres forældre det indiske streetfoodstade Varnada. Sammen, viderefører de familieretter og det at tilberede traditionel klassisk indisk mad.

I Indien er det en del af kulturen, at børnene lærer, at lave mad fra barnsben og de er vokset op med en far der er udannet kok og har lavet mad for både den britiske og indiske hær og har rejst verden rundt med sine indiske retter. Med så spændende en barndom var det helt naturligt for Bobby og Loveleen, at gå i deres fars fodspor.

Målet med deres kokkeuddannelser var, at nå verden rundt og introducere ægte indisk madlavning, som enhver inder ville være stolt af at spise. På deres verdensrundrejse, kan de nu sætte flueben ved Italien, Spanien, Tyskland og Danmark, hvor det er Helsingør og København der er deres foretrukne salgssteder.

Hos Varnada sælger de kun gode varer. De går op i at have de rigtige, traditionelle krydderier og varer til deres indiske retter med gode og intense smage. Og med de stærke familiebånd tilbage i Punjab, er det aldrig svært at være forsynet med det ’bedste af det bedste’.

Loveleen, Bobby og deres kære forældre, glæder sig til at byde jer velkommen til deres familieverden i stadet Varnada på Værftets Madmarked.

Navnet Varnada, stammer i øvrigt fra en lille flække i det nordligste Indien hvor alle indbyggerne af en eller anden årsag har blå øjne 👀

……… Neeej, det er bare gas! Navnet Varnada er resultatet af manglende korrekturlæsning; stadet skulle oprindeligt have heddet Varanda 😂

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

The Lucky Potato

Kartofler, der trylles om til lækre kreationer

Sune og Amanda mødtes i South Carolina i USA, hvor begge var på ferie fra henholdsvis Danmark og Idaho.

Ingen af dem var i tvivl om, at de var lige netop var det de hver i sær havde ventet på og efter, at have rejst mellem de to lande i 11 måneder tog Amanda springet og flyttede sammen med Sune i Danmark.

I sommeren 2021 tog de så sammen et spring og forenede Sunes passion for madlavning med Amandas evner som iværksætter (og opvækst i en kartoffelstat) og startede The Lucky Potato.

De to heldige kartofler lever nu ikke kun af kærlighed og kildevand, men også af kartofler. Ydmyge kartofler, der trylles om til lækre kreationer med unikke og spændende smage.

Hos The Lucky Potato bruger de ingredienser af god kvalitet og tilbereder lækker glutenfri mad fra bunden, både med og uden kød.

Råvarerne er så vidt muligt både danske og lokale. Derudover gør Sune og Amanda et stort nummer ud af at passe godt på kloden b.la. ved at benytte så meget som muligt af råvarerne og dermed undgå madspild.

The Lucky Potato serverer comfort food med et twist, for nogen gange er det ikke kun dine smagsløg der skal forkæles, men også din sjæl.

Det nye stade på Værftets Madmarked bliver STEDET hvor du kan møde de heldige kartofler, men ta’ dig i agt: kartofler bliver aldrig det samme igen, efter du har smagt Sune og Amandas kreationer.

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Minato Sushi

Frisklavet sushi

For indehaveren, Marcin, er det at lave sushi en hobby, en lidenskab og en levevej, som Marcin udfører med høj præcision og af de bedste kvalitetsråvarer. Marcin har en lang fortid som køkkenchef i en af landets absolut bedste Sushikæder.

Han er uddannet i Japan hvor han lærte, ikke bare at lave velsmagende sushi, men også japansk kultur og køkkentraditioner. I 2019 blev kriblede lysten til selvstændighed så voldsomt i Marcins krop, at han besluttede sig for at kombinerer passionen for sushi og street food.

Marcin kastede en ansøgning til Værftets Madmarked afsted, blev inviteret til audition og med en stadeholderkontrakt i hånden, tog han tilbage til Japan for at få genopfrisket detaljerne og lære om de nye trends.

Hos Minato laves alle saucer og ris på samme traditionelle måde som i Japan. Langt størstedelen af de råvarer der benyttes i MINATO er organiske og menukortet gemmer på både nigiri, makiruller, ebi og tempuraruller, med siders som eddermamebønner, teriyakisauce, syltet ingefær og frisklavet wasabi

MINATO er en lille fiktionsfyr fra Tokio-distriktet; MINATO er mesteren!

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

Bõff burgerbar

Man ved, at man har lavet et home-run af en burger, når man er blandt de ni nominerede til årets burger i Danmark 2020, som tilfældet var for Bøff Burgerbar.

Den hæderkronede burger består af en saftig bøf med bacon og smeltet cheddarost i en sprød briochebolle kombineret med tomat, salat, rødløg, pickles og den hemmelige “jungle-sauce”, som får munden til at løbe i vand. Men den er blot en af de mange lækre burgere, som du kan få hos Bøf Burgerbar.

Bøff Burgerbar har snart fire år på bagen og er et vaskeægte Helsingør-hit, der i den grad har vokseværk.
Burgerkæden startede i Stjernegade i Helsingør, men de velsmagende burgere kan nu også fås i Hillerød, Valby, Sydhavn og så selvfølgelig på Værftets Madmarked.

Bag Bøff Burgerbar står Søren Larsen, som har en vision om at sælge gourmetburgere til hverdagspriser med danske råvare.

Kødet bliver derfor flere gange om ugen hentet fra Himmerland, så man undgår at fryse det ned og dermed får en saftigere bøf.

Menukortet er simpelt og helt klassisk.

Så hvad venter du på? Kom forbi Værftets Madmarked og lad Bøff Burgerbar sende dine smagsløg til tælling.

Se fødevarestyrelsens smiley rapport

X