Læs mere om maden på Værftets Madmarked!

Pandekage hytten

Crepes; traditional taste of france

Mira har efter kun 10 måneder i Danmark taget det store skridt og har overtaget stadet Pandekage Hus efter hendes kæreste Victor, der nu udlever sin drøm i Godfather Ribs.

Inspirationen og passionen, kommer fra Miras tid i Frankrig, men passionen for crepes og lækre vafler kommer fra mere end bare maden.

For som Mira selv siger, handler det lige så meget om glæden og smilet, som hun får fra børnene, når de ser hendes madpandekager og desserter.

Den store kærlighed til børn og deres glæde er hver dag en drivkraft for Mira, der ikke er sen til at ‘dikke-dikke’ de mindste og lade de største skræddersy deres favorit pandekage.

Alle ingredienser hos Pandekage Hus er naturlige og alt mad er, så vidt muligt, hjemmelavet og fyldt med kærlighed, glæde og passion.

De voksne elsker Miras madpandekager (specielt laksen er populær), børnene er vilde med de søde og lækre dessertpandekagen med jordbær, banan, is og chokoladesauce (nogle af den går ’all in’ og beder om tivolidrys eller marshmallows
også)

På Værftets Madmarked er vi virkelig glade for at have en så passioneret og dygtig CrepeQueen som Mira.

Har du været forbi? Hvis ikke, er det på høje tid.

Arabi-food

Syrisk tapas og andre specialiteter

Reem tvivlede ikke et øjeblik på, at drømmen kunne gå i opfyldelse, da hun i 2018 startede Arabi Food som resultatet af et integrationssamarbejde mellem Helsingør Kommune og Værftets Madmarked.

Og hendes tiltro holder stik! Efter små 2 år med Syrisk tapas i en lånt vogn, var Reem klar til at tage næste skridt og husbonden Yusuf var ikke sen til at bakke op om Reems drøm; At opbygge et fast stade og udvide menukortet.

I foråret 2020 blev al sparsom fritid brugt på at bygge stade, finde leverandør til de helt rigtige råvarer, lave mad, smage og justerer. Resultatet kan du både dufte og smage.

De små skønne Syriske tapas du stadig kan købe, men du har nu også muligheden for at smage original Sish Kebab og friske velsmagende falafler.

Med sig i bagagen har Reem krigsoplevelser og flugt, men det smager man bestemt ikke i hendes mad.

Det er hjemmelavet varme, selvtillid og kærlighed i absolut verdensklasse

Et nyt kapitel for værftets historie er begyndt, vi glæder os til at dele det med jer.!

FT Gastrogrillen The Shack

Ko og gris

Morten, som ejer The Shack, har masser af erfaring med sig. Han har arbejdet som kok og køkkenchef hele sit liv. Han forstår derfor, hvordan gode råvarer skal behandles og laves fra bunden. 

Men livet i et køkken, uden specielt meget kundekontakt, blev for kedeligt for den glade og udadvendte Morten. Han skal ud og snakke, kunne lave mad af kvalitetsvarer fra bunden og få lov at vise sit produkt frem. 

I 2015 fik Morten så øjnene op for Street Food. Her startede han en Foodtrucken Gastro Grillen og blev i 2017 en del af Værftets Madmarked med The Shack. 

Madlavning er Mortens store passion. Derfor sætter han også en ære i selv at lave alt fra bunden. Rødkål, mayonnaise, kød og agurkesalat. Alt undtagen brød og pommes frites er hjemmelavet. Dette gøres for at få den bedste smag frem uden alle tilsætningsstofferne. Alt kød er dansk eksport kød af allerhøjeste kvalitet. 

De gode råvarer og en dygtig kok med passion har betydet, at maden på The Shack får kunderne til at komme igen og igen. 

Flæskestegssandwichen er med i Helsingør Dagblads liste over ‘117 ting du skal opleve i Helsingør’ og Brisket burgeren også kaldet NY Cut, er med i Danmarksmesterskaberne i burger. 

Gustoso

Italiensk, når det er bedst

’Klassisk er bedst’. Dette er Bobbys motto når han dagligt langer lækre, klassiske, italienske retter henover disken hos Gustoso.

Bobby og Loveleen er søskende og startede i 2008 et italiensk restaurant-koncept, da de boede i Spanien. I 2015 kom de til Danmark og havde et ønske om at videreføre deres helt store passion; Italienske klassikere.

Hos Gustoso får du stenovnsbagt pizza og pasta som italienerne laver det. Gode, sunde råvarer der bidrager med intense og genkendelige smage, er sikre vindere hos Bobby og Loveleen.

Trods deres indiske opvækst brænder søskendeparret for at kokkererer på italiensk og dele deres glæde og kulinariske kunnen med hele verdenen. Og hvor ellers end på Værftets Madmarked vælger man så at slå sig ned?

Med en far som er uddannet kok, er de begge opvokset i køkkenet og deres kærlighed for god mad er derfor stor og uendelig. Netop derfor har de valgt at gå samme vej og glæder sig til at tage godt imod je

Suki Ramen

Japansk fusionskøkken

Xiafang kom til Danmark fra Kina for 12 år siden. Hun kom til Danmark for at studere, men blev forelsket i stedet og startede i 2018 Suki Ramen på Værftets Madmarked. Med familien i Kina arbejder Xiafang for at skabe en ny tilværelse i Danmark sammen med sin søster. Noget, der betyder hårdt arbejde og et stort afsavn til familien. 

Suki Ramens mission er at sprede budskabet om asiatisk mad. Maden er nemlig både velsmagende, farverig og med sunde råvarer. Det er en af de ting, som Xiafang værdsætter og har taget med sig fra sin tid som kok på flere forskellige japanske restauranter igennem de seneste 12 år.

En af de ting Xiafang værdsætter ved Værftets Madmarked er atmosfæren og kunderne. Søde og glade kunder, der hygger sig i rare omgivelser – det er balsam for sjælen at være en del af. De positive og tilbagevendende kunder, er noget af det, der driver Xiafang og giver hende selvtillid og tryghed selvom hun er langt væk hjemmefra i en anderledes kultur. 

Frisk, asiatisk, sund mad er nøgleordene hos Suki Ramen.

The Fish Project

Seafood, seafood and seafood

I rækken af præsentationen af vores skønne stader, er turen kommet til The Fish Project.

Her får du en version af den klassiske fish’n chips, lavet på friske danske torskechunks dyppet i friskrørt beerbatter, spødstegt og serveret med hjemmelavede sauce tatar og perfekt stegte gyldne pommes frites. Det er nærmest som en bid af Storbritannien, bare bedre!

Stuntmanden Marius og forretningskvinden Alexandra, står bag The Fish Project og som de selv udtrykker det, så er deres mission at skabe den bedste fish’n chips der findes på et dansk Streetfood marked. 

Alexandra og Marius har mange jern i ilden med ikke færre end 6 forretninger rundt omkring i Danmark og derfor er det deres partner Bianca du møder (eller kan høre) på Værftets Madmarked.

Bianca har været med siden 2017 og inden da studerede hun musik, som er hendes helt store passion. 

Da Bianca kom til Danmark, fik hun hvad hun selv beskriver som sin nr. 2 familie i Alexandre og Marius. De troede på hende og gav hende ansvar, trods den meget unge alder. 

Bianca siger med et beskedent smil at gæsterne er forelskede i The Fish Project og derfor kommer igen og igen. Hemmeligheden er, at fisken altid skal være frisk, servicen skal være i top og kokkene dygtige og passionerede. Retterne er originale og du kan få klassiske Fish’n chips, hummerhaler og en mixed plate med lidt fra hele staden.

Og når dine retter er færdige til afhentning i stadet, er du ikke i tvivl; Biancas stemme kan vække en sovende på flere kilometers afstand 📣

Godfather Ribs

The best ribs from this part of the world

Med en fortid i politiet har Victor oplevet lidt af hvert. Stress var en af de store faktorer, der gjorde, at Victor valgte at stoppe i politiet og i stedet tage hul på et liv med udlevelse af alt det der gør ham glad. 

I 2019 åbnede han et pandekagestade (som nu er overdraget til kæresten Mira, men det kan du læse meget mere om i præsentationen af Pandekage Hus) og i begyndelsen af 2020 kastede Victor sig så i stedet for over det mere maskuline kød-koncept med stadet Godfather Ribs. 

Stadet er bygget på drømme og vilje. Victors livret er ribs og derfor var hans mål at lave de bedste ribs ’in this part of the world’; tilberedt natten over i sous vide’en (kun iført specialmarinade med hemmelig opskrift) for at skabe mørhed, bevare saft og kraft og få det bedste ud af benene, derefter stegt i ovn for at få stegeskorpen frem og endeligt smurt med hjemmelavet BBQ-sauce for at pirre dine smagsløg og fedte dine fingre.

God damn, de er lækre! 

Filosofien er enkel; hvis man laver, hvad man elsker, skal man nok blive god til det. 

Du vil løbende opleve at menukortet udvides og tilpasses;

det der fungerer får lov at blive og justeres med den største respekt for ’originaliteten’. Det der ikke duer, ryger ud og det der efterspørges, skal forsøges. Så to nye ingredienser som confiteret and og ribeye steak, har netop fået hovedrollen i Godfathers nyeste retter.

’Man kan hvad man vil, når bare man gør det’.

Victor gør det; han er glad fordi han tog skridtet og nu udlever sin drøm. Og det bærer maden tydeligt præg af!

Varnada

Indisk streetfood

Søskendeparret Bobby og Loveleen ejer sammen med deres forældre det indiske streetfoodstade Varnada. Sammen, viderefører de familieretter og det at tilberede traditionel klassisk indisk mad.

I Indien er det en del af kulturen, at børnene lærer, at lave mad fra barnsben og de er vokset op med en far der er udannet kok og har lavet mad for både den britiske og indiske hær og har rejst verden rundt med sine indiske retter. Med så spændende en barndom var det helt naturligt for Bobby og Loveleen, at gå i deres fars fodspor.

Målet med deres kokkeuddannelser var, at nå verden rundt og introducere ægte indisk madlavning, som enhver inder ville være stolt af at spise. På deres verdensrundrejse, kan de nu sætte flueben ved Italien, Spanien, Tyskland og Danmark, hvor det er Helsingør og København der er deres foretrukne salgssteder.

Hos Varnada sælger de kun gode varer. De går op i at have de rigtige, traditionelle krydderier og varer til deres indiske retter med gode og intense smage. Og med de stærke familiebånd tilbage i Punjab, er det aldrig svært at være forsynet med det ’bedste af det bedste’.

Loveleen, Bobby og deres kære forældre, glæder sig til at byde jer velkommen til deres familieverden i stadet Varnada på Værftets Madmarked.

Navnet Varnada, stammer i øvrigt fra en lille flække i det nordligste Indien hvor alle indbyggerne af en eller anden årsag har blå øjne 👀

……… Neeej, det er bare gas! Navnet Varnada er resultatet af manglende korrekturlæsning; stadet skulle oprindeligt have heddet Varanda 😂

Madam Blå

Kaffe og kage 

Kvalitet, lokale råvarer og hjemmebag. Det er nogle af nøgleordene hos Madam Blå & Coffee World. 

Din kaffe er fra Strandvejsristeriet, som ligger bare få hundrede meter fra Værftets Madmarked. Risteriet er Helsingørs lokale kafferisteri og ligger oppe ved Kronborg. De har fokus på kvalitets kaffebønner. Dette er også én, af hemmelighederne bag den lækre kaffe du får hos Madam Blå og Coffee World. 

Netop lokale indkøb og kvalitet er sjælen i Pernille og Sørens Coffee & Cake stader. Det skal være lokale råvarer, og kagerne er hjemmebagte. Du får både klassikere, som gulerods- og cheesekage. Hos staderne oplever du også klassikere. Dette er hele idéen bag Pernille og Sørens koncepter på madmarkedet. 

Pernille og Søren har nemlig også den traditionelle Steff Houlberg pølsevogn samt den lækre sandwichbar med sunde alternativer.  

Parret har mange års erfaring med at udvikle nye madoplevelser. De har i 17 år været med til at starte og udvikle Chaplin Café, bosted og bolchekogeri. Her har de lært, at drive café samt sammensætte mad og drikke. De er derfor ikke bange for at være innovative og first movers, når der skal udvikles nye kager og drikke – men de holder samtidig fast i klassikerne. 

De bliver inspireret fra deres rejser. Dette har f.eks. resulteret i de populære green lattér, som sælges. Her opdagede parret på en tur til Berlin, hvordan urter, grøntsager og krydderier. De har importeret det ellers kun ‘Berlinske produkt’ til Helsingør. Det betyder, at du kan få varme og kolde drikke med pistacie, gurkemeje, lavendel og rødbede. 

Pernille og Søren elsker at overvære deres kunders første reaktioner på deres innovative produkter. Både det visuelle og sanselige står nemlig parret meget nært. 

Kom forbi til en kaf’, kage, eller vores lækre milkshakes og juice.

Minato Sushi

Frisklavet sushi

For indehaveren, Marcin, er det at lave sushi en hobby, en lidenskab og en levevej, som Marcin udfører med høj præcision og af de bedste kvalitetsråvarer. Marcin har en lang fortid som køkkenchef i en af landets absolut bedste Sushikæder.

Han er uddannet i Japan hvor han lærte, ikke bare at lave velsmagende sushi, men også japansk kultur og køkkentraditioner. I 2019 blev kriblede lysten til selvstændighed så voldsomt i Marcins krop, at han besluttede sig for at kombinerer passionen for sushi og street food.

Marcin kastede en ansøgning til Værftets Madmarked afsted, blev inviteret til audition og med en stadeholderkontrakt i hånden, tog han tilbage til Japan for at få genopfrisket detaljerne og lære om de nye trends.

Hos Minato laves alle saucer og ris på samme traditionelle måde som i Japan. Langt størstedelen af de råvarer der benyttes i MINATO er organiske og menukortet gemmer på både nigiri, makiruller, ebi og tempuraruller, med siders som eddermamebønner, teriyakisauce, syltet ingefær og frisklavet wasabi

MINATO er en lille fiktionsfyr fra Tokio-distriktet; MINATO er mesteren!

Rumbles

Saftige burgere ad de bedste råvarer

|

|

|

|

|

|

|

|

|

|

Steff Houlberg

Pølser og toast

Pernille og Søren, som er gift og har kendt hinanden siden 1986. I 17 år har parret arbejdet sammen om at skabe Chaplin konceptet i Helsingør. De har derfor stor erfaring med at drive café. Da de d. 1. januar 2020 stoppede hos Chaplin, ønskede parret at starte forfra.

Muligheden bød sig på Værftets Madmarked – en mulighed det Helsingoranske par ikke kunne modstå. Pernille og Søren har altid boet i Helsingør. De elsker byen, og kender alle nøglepersoner, skæve eksistenser og dejlige mennesker i Helsingørs bybillede.

Lige så meget som de elsker Helsingoranerne, elsker de turisterne. Rigtig mange turister ønsker nemlig, at prøve ‘en rigtig dansk hotdog’, når de besøger Danmark. Dette er lige præcis, hvad de får hos Steff Houlberg.

Da Søren og Pernille skulle finde et koncept til deres stand, var det da også indlysende. De mente nemlig, at madmarkedet manglede ægte dansk street food. Hvad er mere dansk end vores danske pølser. Den danske pølsevogn har 100 års jubilæum i Danmark i 2021.

Valget faldt på Steff Houlberg, da parret har erfaring med produktet fra tidligere ‘pølsemands arbejde’. De ved, at det er kvalitet og hvordan det tilberedes bedst.

Du får derfor byens bedste hotdogs hos Steff Houlberg på Værftets Madmarked. Ligemeget om det er en snack, affodring af børn eller bare lysten til en rigtig dansk pølse, byder vi dig altid pænt velkommen.

Juice & Sandwich

Juice & Sandwich

Det skal være lækkert, sundt og lokale råvarer. Dette er ideen med ‘Juice & Sandwich by Pernille og Søren’. Parret er gift, og har siden 2013 arbejdet sammen hos Chaplin i Helsingør. 

1 Januar skulle der ske noget nyt for parret og en ting var sikkert, de skulle arbejde sammen – for det er de s**** gode til! De kender hinandens tanker, arbejdsgange og fuldender hinanden både personligt og arbejdsmæssigt. 

De ønskede, at starte et sted hvor de kunne lave sund mad, der snakkede til sanserne. Derfor er mad og drikke fyldt med smage, dufte og visuelle lækre inputs. De overtog derfor Sandwich- og juicebaren og satte så deres eget præg. 

Gennem deres erfaring i Chaplin har parret lært en masse om at udvikle mennesker. Deres personale består derfor af unge mennesker, der skal klædes på til at blive en del af et team og komme ud på arbejdsmarkedet. 

De unge mennesker lærer, hvad god service er. Samtidig lærer de også at kommunikere med alle slags mennesker. Da kunder spænder fra børn og unge til voksne og ældre mennesker.

Kom og få sund og lækker mad, lækre juice som et alternativ til sodavandene og mød vores altid smilende og dygtige personale. Brødet er vegansk, vi har glutenfri produkter og børnevenlige juice.

Coffee & Cake

Nytænkt kaffe og lækker kage

Pernille og Søren er gift og nye i streetfood verdenen. De har ikke alene dannet par privat gennem mange år, men også professionelt gennem de sidste 17 år i deres tidligere virke i en lokal socialøkonomisk virksomhed.

Da muligheden bød sig i slutningen af 2019, greb de chancen for at springe ud som herrer i eget hus under navnet ’by Pernille og Søren’ og nu udlever de drømmen som stadeholdere for to stader på Værftets Madmarked.

I ’Coffee & Cake’, får du udover det traditionelle kaffesortiment (både varme og kolde versioner og naturligvis lavet på bønner fra det lokale Strandvejsristeri), også muligheden for at smage på de 4 innovative søstre: Pistacie, Gurkemeje, Lavendel og Rødbede, alle sammen med efternavnet Green Latte, som Pernille og Søren adopterede efter en inspirationstur til Berlin hvor de første gang blev præsenteret for café latte lavet på urter, grøntsager og krydderier.

Kagen til kaffen? Der er naturligvis et udvalg af lækre kager der bl.a. tæller en cheesecake der får dig til at ønske at der var plads til et stykke mere.
X